Ferieklar (1)

Har du en ferieklar bil?
Tjek bilen inden sommerferien!

Book værkstedstid nu

Klar til sommer, sol og ferie?

Du og din familie er måske ved at være klar til kør-selv-ferie eller små ture rundt i Danmark eller Europa, men hvad med jeres bil?

Hvad skal man huske at være opmærksom på, når bilen skal være ferieklar?

Læs vores gode tips, gode råd og hvad man ellers skal være opmærksom på, så både du, din familie og jeres bil kan være ferieklar.

Du kan selvfølgelig også bare vælge at stresse helt af og få bilen serviceret af os. Så ordner vi det hele for dig!

Ferieklar bil - tjeklisten

Hvis der ikke er tid til et serviceeftersyn inden feriestart, er der stadig flere ting, du selv kan gøre for at få din bil klar. Læs mere om, hvordan du får bilen klar til feriens ture i ind- og udland.

 

Tjek dækmønster

Du har formentlig allerede haft et hjulskifte og gået fra vinterdæk til sommerdæk. Men hvordan ser dækmønsteret ud på dem. Dybden på dækmønsteret skal være minimum 1,6 mm men f.eks. FDM anbefaler minimum 3 mm. Hvis I skal ud på den store kør-selv-ferie og lægge tusindvis af kilometer bag jer, så vil det være en god idé med minimum 3 mm, så I er sikre på at dækkene kan klare den lange tur.

Tjek dæktrykket

Hvis bilen skal være tungt pakket, skal dæktrykket som regel også være højere. Det rigtige dæktryk finder du i bilens instruktionsbog eller på en mærkat i tankdækslet, på en dørstolpe eller lignende steder på bilen.
Rigtigt dæktryk har betydning for din sikkerhed og dit forbrug af brændstof.

Tjek olie, bremsevæske eller sprinklervæske

Inden man skal ud og køre langt, bør man altid tjekke olie, bremsevæske og sprinklervæske. Se om der er nok i, og fyld ellers op hjemmefra.
Generelt er det altid en god idé at tjekke oliestanden på bilen efter hver 1.000 kørte kilometer – og altid inden du kører på ferie.

Tjek vinduesviskerne

Selvom det er sommerferie, er der ingen garanti for, at solen altid vil skinne. Tjek vinduesviskernes tilstand, og skift dem, hvis de trænger til det.

Tjek Lys

Det er vigtigt både at kunne se og at blive set ude på vejene, og derfor er det ligeledes vigtigt at få tjekket bilens lys. Lav derfor et tjek af alle lygterne rundt omkring bilen, og tag evt. et ekstra sæt pærer med.

Tjek sikkerhedsudstyret

I Danmark skal du som minimum altid have en advarselstrekant i bilen, men hvis du skal udover landets grænser, skal du sætte dig ind i de landes regler, du skal besøge, da de varierer.
I mange europæiske lande er det obligatorisk at medbringe både advarselstrekant og sikkerhedsveste.

Huskeliste til køre-selv-ferie i Europa

Udover det lovkravsmæssige udstyr for de lande der skal besøges, er det også en god ide at huske følgende på en kør-selv-ferie i Europa:

  • Pas
  • Kørekort
  • Bilens registreringsattest
  • Sygesikringsbevis samt det blå sundhedskort

Hvad med bilens grønne og røde kort?

Det røde kort, der er bevis på, at bilen er kaskoforsikret, er ikke længere nødvendigt at medbringe i Europa. I stedet skal man bare bruge sin bils registreringsnummer og telefonnummeret til SOS International: +45 70 10 50 52.

Det grønne kort, der er bevis på, at bilen er ansvarsforsikret, er for det meste ikke længere nødvendigt at medbringe. Igen vil det være nok med din bils registreringsnummer og telefonnummeret til SOS International.

De lande, hvor du altid skal medbringe det grønne kort, er: Albanien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Iran, Israel, Makedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine. Hvis du skal til Kosovo virker det grønne kort ikke, da myndighederne ikke accepterer det. Derfor er det vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen.

Både det røde og det grønne kort kan bestilles via dit forsikringsselskab.

Snoet vej ved siden af klippe i Europa
Vignette fra Østrig

Hvad er vignetter?

Vignetter eller motorvejsmærkater er små klistermærker, du skal have i ruden for at have tilladelse til at køre på visse motorveje i Europa. Hvis ikke du har dem, kan du risikere at få en stor bøde. Priser og gyldighed varierer, men man kan normalt købe dem, så de gælder i enten 10 eller 30 dage.

De kan købes ved grænserne, på tankstationer eller hos små kiosker på rastepladserne, men hvis du vil undgå køerne og være forberedt hjemmefra, kan nogle af dem med fordel købes hjemmefra hos FDM. I forbindelse med købet angiver man indrejsedato, så de først er gyldige, når du rent faktisk er på vejene.

Mærkaterne er lovpligtige i Bulgarien, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Østrig. I Tyskland skal man ikke bruge vignetter til at køre på deres motorveje, men til gengæld er der indført miljøzoner i cirka 70 tyske byer, der kræver et miljømærke. Andre europæiske lande, der også har specifikke byer, der kræver miljømærker, er Belgien, England, Frankrig og Italien.

God ferie!