Bastian Buus med racerhjelm og racerdragt på ved siden af sin bil

Om
Bastian Buus

Interview med Bastian Buus
behind the scenes

Bastian – fortæl os lidt om, hvordan du kom i gang med fire hjul og en motor?

- Vi har altid haft stor interesse for motorsport herhjemme. Min far kørte lidt racer på hobbyplan, da jeg var lille. Jeg fik et sæt rat og pedaler til min XBOX, da jeg var seks år gammel og kørte i barnesæde for overhovedet at kunne nå pedalerne. Da jeg var otte, tog min far mig med til Vojens gokartbane, hvor jeg skulle ud at prøve en gokart for allerførste gang, men det gad jeg ikke, da vi først kom derned. Jeg tror, jeg var blevet lidt skræmt af at se de andre køre rundt derude. Undskyldningen var, at jeg ikke ville have køredragt på. Min far opgav derefter drømmen om, at vi skulle hygge os med det.

I begyndelsen af 2013, da jeg var ni år gammel, havde både min mor og fars firma en tur for medarbejderne, hvor de skulle ud at køre gokart. Jeg var med begge gange og spurgte derefter min far, om vi ikke godt kunne tage ned og prøve den rigtige gokart igen. De gjorde vi så, og jeg blev fanget af det. Vi startede med at leje en gokart i en måned for at være sikker på, at det var noget, jeg stadig havde lyst til - og det var det! Vi fik skaffet vores eget grej og kom for alvor i gang. Hele intentionen var jo bare at have det sjovt, og vi er stadig den dag i dag enige om, at det stopper den dag, det ikke er sjovt mere. Jeg tror dog aldrig, vi når dertil.

PROFIL

Bastian Buus i racerdragt

Navn: Bastian Buus Alder: år
Hjemby: Kolding
Profession: Racerkører og gymnasieelev
Professionsbil: Porsche 911 GT3 Cup (992)

TRE HURTIGE TIL BASTIAN


Det kan altid få mig til at grine: Min lillesøster

Hvad har du sidst brugt 1.000 kroner på: Et par nye kørerhandsker

Livret? En god steak med noget lækkert sovs

Dit talent blev hurtigt spottet – hvad skete der herfra?

Efter jeg kom ind i gokartteamet RS Competition, tog det så småt fart. Jeg var allerede blandt favoritterne til at tage det danske mesterskab i 2015 og vandt faktisk prisen som ”Årets Karting Talent” ved Dansk Motorsport Award. Det var kæmpestort at dertil efter kun to sæsoner.

Mere vil have mere og for at fortsætte den gode udvikling skulle jeg begynde at søge internationalt i 2017, hvor jeg også kørte mine første løb mod verdenseliten. Samme år vandt jeg den “hårdeste”, danske serie, og i 2018 og 2019 var det med fuldt, internationalt program. Jeg kørte kun to løb i Danmark over de to år.

Jeg deltog ved verdensmesterskabet, World Series Karting, Deutsche Kart Meisterschaft m.m. Jeg fik nogle internationale podieplaceringer, men vigtigst af alt var, at jeg har været på den vel nok bedste skole, jeg kunne komme på, igennem ved RS Competition.

Muligheden bød sig så for at komme videre i international GT i 2020, og den takkede vi ja til efter mange overvejelser. Jeg debuterede i GT4 European Series og vandt mesterskabet i første hug, mens jeg slog flere rekorder på vejen – blandt andet som yngste mesterskabsvinder nogensinde.

Og hvor er du karrieremæssigt i dag?

I 2021 skal jeg køre i Porsche Carrera Cup Germany, den hårdeste mærkeserie i verden. Det er en kæmpe mulighed for mig, men også et sted hvor Porsche fabrikken holder skarpt øje med talenterne. Hvis jeg kan skabe gode resultater her, så har jeg gode chancer for at komme videre.

Min kontrakt er faktisk toårig, og jeg skal også deltage i Porsche Carrera Cup i 2022.

Hvad kan blive det næste store skrift på din karrierestige?

Personligt håber jeg på at komme ind som Porsche junior, hvilket betyder, at jeg er ansat af Porsche fabrikken. Det er det, mit mål er, og hvis alt går godt de næste to år er det helt sikkert muligt.

Når du ikke kører racerbil, går du i skole. Hvad kan du tage med fra banen til skolebænken?

Jeg har et kæmpe ansvar på mine skuldre. Jeg er vandt til at arbejde under pres og få det bedste ud af de forudsætninger, jeg har. Der er mange ting, jeg kan bruge fra sporten i skolen.

Racerbiler i opstilling klar til race

Hvad, tror du, vil overraske folk mest ved jobbet som racerkører?

I motorsport er talent langt fra nok til at gå hele vejen. Man skal have nogle gode sponsorer i ryggen, der kan sørge for, at man er de rigtige steder på vejen mod toppen. Man kommer ikke langt uden, og derfor arbejder jeg også rigtig hårdt for at give mig selv de bedste forudsætninger for at nå mit mål. Der er rigtig mange mennesker bag mig.

Du har – i skrivende stund – ikke kørekort til personbil. Hvad tror du, kommer til at kendetegne dig som billist på vejene?

Nu er jeg jo fartglad, men jeg tror dog ikke at det bliver det største problem overhovedet. Jeg er vant til at skulle skabe mig et overblik og reagerer hurtigt i situationer, hvor det går en del hurtigere end på de danske veje. Jeg tror, jeg bliver en meget afslappet og sikker bilist😉

Hvad har du planer om at køre i på de danske veje?

Jeg ville allerhelst kunne sige en Porsche, men der må jeg nok alligevel vente lidt endnu. Der er ikke nogen plan for bil lige pt.

Når du ikke tænker eller kører bil, hvad laver du så i din fritid?

Kører simulator med mine venner fra motorsporten. Det er den måde, jeg kan være sammen med nogle af mine rigtig gode venner, hvor vi har en fælles passion. Derudover er der jo massere af sponsorarbejde, der skal laves, så jeg kan give mig selv de bedste forudsætninger.

Har du en særlig egenskab, som de færreste kender til?

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal svare til denne her faktisk… Og dog – jeg har nemlig brugt ekstremt meget tid på at finde de sponsorere og det netværk, der skal til for, at jeg kan være der, hvor jeg er. Jeg gør det meste selv – og det har jeg faktisk gjort, siden jeg var 12 år gammel.

Det store, brede spørgsmål: Hvad er det bedste ved at være racerkører?

For mig er det sejrene og alle de gode minder, jeg får på vejen. Generelt elsker jeg sporten og synes den er så fascinerende på mange måder. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg være på banen hver dag.

Det, der driver mig, er selvfølgelig mit mål om at blive Porsche Fabrikskører, men også at se hvor langt jeg kan nå.

Bastian Buus sammen med sine konkurrenter på asfalten

Bastian Buus om ure, tid og motorsport

Hvad er dit råd til de unge, der kunne tænke sig at komme i gang med motorsport?

Mit bedste råd er altid at begynde i en gokart. Det er grundskolen i hele motorsports verdenen. Her lærer man alt det basale, som skal bruges, hvis man en dag skal videre i racerbiler. Og ligesom alle andre sportsgrene, så gør øvelse mester.

Et andet godt råd er at få hjælp fra begyndelsen. Sporten er rigtig kompliceret, og man kan ikke gøre det selv.

Hov – ure og motorsport er jo godt forbundet. Må vi se dit ur og høre lidt om det?

Jeg er mega stolt af mit ur. Jeg vandt det som præmie for Poleposition i GT4 European Series på Nürburgring i 2020, hvilket også var min første polepostition i international sportsvogn.

Bastian Buus der står med et ur han har vundet i præmie

Forskellige ure vundet i præmie

Tiden er jo i øvrigt supervigtig i motorsport – har du gjort dig nogle tanker om tiden? To minutter på en hverdag betyder ofte langt mindre end to minutter i et løb?

Det er helt rigtigt. To minutter på en racerbane er ekstremt meget. Det er en sport, hvor man oftest arbejder for at finde den sidste tiendedel eller hundrededele. Porsche Carrera Cup er et ekstremt tæt og hårdt felt, hvor 1-2 tiendedele af et sekund kan gøre forskellen på en 5. plads og en 12. plads i tidstagningen. Det gør også sporten rigtig intens, da selv den mindste fejl, der ikke kan ses udefra, kan betyde ekstremt meget for resultatet.

Hvis du ikke var havnet i et race-branchen, hvad ville du så rigtig gerne lave?

En af mine mekanikere spurgte mig faktisk om noget lignende her forleden. Hvilken sport jeg ville være professionel i, hvis ikke det kunne være motorsport? Jeg har altid synes at Super G/Styrtløb på ski er mega fedt. Jeg er nok bare bidt af farten og adrenalinen😅 Men ellers har jeg ikke en branche jeg rigtig gerne vil være i. Motorsport er det, jeg brænder for!

Hvad er den mest uhyggelige race oplevelse, du har haft?

I 2019 havde jeg et større crash i Syditalien under forberedelser til en af afdelingerne i World Series Karting. Jeg ramte en mur for enden af langsiden frontalt med 90 km/t. Det var egentligt ikke selve uheldet, der var det uhyggelige, men turen på hospitalet bagefter. Jeg brækkede armen og skulle have revet den tilbage på plads igen på et lille syditaliensk hospital. Her var der hverken noget der hed smertestillende eller for den sags skyld engelsk. Så jeg vidste aldrig rigtig, hvad der skulle ske, før min arm var blevet revet på plads igen.

Så lille anbefaling herfra: Ikke tag på hospitalet i Syditalien

Og den bedste til dato?

Jeg har haft mange rigtig gode momenter, men nogle af de allerbedste var nok fra 2020, hvor vi igennem året havde nogle totalt dominerende løb og vandt Europa mesterskabet. Generelt var hele året næsten perfekt.

Bastian Buus med en vunden pokal