Kundecase · Yellowbeard

Fra én til 11 varebiler

Det startede med en tur til Ballerup på jagt efter en Ford-varebil. Siden er det blevet til 11 varebiler, flere bilmærker og et samarbejde, der fortsat udvikler sig.

Jacob fra Yellowbeard og Lars Holm fra Andersen Biler i Ballerup

På billedet ses Jacob fra Yellowbeard og Lars Holm fra Andersen Biler i Ballerup

11

varebiler fra Andersen Biler

24

servicebiler i Yellowbeards serviceafdeling

4

nye elektriske varebiler – tre Opel og en Kia

1½ år

siden den første Ford-varebil

Yellowbeard leverer og servicerer kaffe- og espressomaskiner samt vandløsninger til erhvervskunder i hele Danmark. Virksomhedens teknikere er hver dag på farten for at servicere kunder landet over, og derfor spiller varebilerne en vigtig rolle i hverdagen.

For Yellowbeard er bilen nemlig mere end bare transport fra A til B. Den fungerer som teknikernes mobile arbejdsplads, hvor både plads, udstyr, komfort og rækkevidde har stor betydning.

Det hele startede med en Ford

For halvandet år siden skulle Jacob, bilansvarlig hos Yellowbeard, finde en Ford-varebil til en af deres teknikere. Jacob tog derfor turen til vores filial i Ballerup for at se nærmere på mulighederne. Han kendte allerede til os og vores maskot, Andy, fra flere år tilbage, men det var første gang, han selv skulle handle bil hos os.

En tur ind ad døren blev hurtigt til mere end bare et kig på en varebil. Her blev Jacob mødt af erhvervschef Lars Christensen, som repræsenterer Ford i Ballerup-filialen, og dialogen om den første bil blev starten på et samarbejde, der siden har udviklet sig.

Siden den første varebil er der kommet yderligere ti til, og i dag har Yellowbeard 11 varebiler fra Andersen Biler. Samlet set består Yellowbeards flåde i serviceafdelingen af 24 servicebiler.

En ny Yellowbeard varebil holdende klar hos Andersen Biler

Et samarbejde, der skal fungere i hverdagen

Når man har teknikere på farten i hele landet, er det vigtigt, at hverdagen fungerer – også når varebilerne skal på værksted. Derfor betyder det noget for Yellowbeard, at det er nemt at komme til når bilerne skal til service, og at der er god plads omkring forretningen.

Men det handler ikke kun om selve placeringen. For Jacob er den gode dialog også en vigtig del af samarbejdet. Gennem hele forløbet har der været fokus på at forstå Yellowbeards behov og finde de biler, der passer bedst til deres hverdag.

“Begge erhvervskonsulenter har været rigtig gode til at have en god kommunikation med mig og forstå, hvad vi har behov for og finde de rigtige biler.”

fortæller Jacob, bilansvarlig hos Yellowbeard

Nye biler til en elektrisk hverdag

De seneste fire varebiler er leveret af erhvervskonsulent Lars Holm, som repræsenterer Kia, Peugeot, Citroën og Opel i vores Ballerup-filial. Denne gang blev det til tre Opel-varebiler og en Kia – og alle fire er elektriske.

Valget af både Opel og Kia skyldes blandt andet, at begge mærker skiller sig lidt ud, hvilket passer godt til Yellowbeard. Samtidig har bilerne en god rækkevidde og det udstyr, som er vigtigt for teknikernes hverdag.

For Yellowbeard er den elektriske vej også blevet mere oplagt. Hvor rækkevidden tidligere har været en udfordring, oplever Jacob, at udviklingen går hurtigt, og at elbilerne i dag kan dække flere af virksomhedens behov.

Og netop behovene i hverdagen fylder meget, når de nye biler skal vælges. Teknikerne kører hjemmefra og bruger størstedelen af dagen på farten, så bilen fungerer nærmest som deres kontor. Derfor betyder både plads, rækkevidde og godt udstyr noget – blandt andet gode kameraer, som kan gøre arbejdsdagen lidt nemmere.

En elektrisk Kia PV5 Cargo med Yellowbeard foliering kørende forbi Andersen Biler i Ballerup

Tak til Yellowbeard for tilliden og for at lade os være en del af jeres hverdag. Vi glæder os til at følge samarbejdet videre.

Skal vi også hjælpe din virksomhed?

Har din virksomhed brug for nye biler eller varebiler? Hos Andersen Biler hjælper vi med at finde biler, der passer til jeres behov.

Kontakt erhvervsafdelingen