Pexels Markus Spiske 967072

Køretips – sådan kører du endnu længere på literen

Uanset om du skal på en bilferie, pendler dagligt eller kører af og til, så kan det svare sig at have styr på en række forhold, som alle medvirker til en bedre brændstoføkonomi. I denne artikel giver vi dig et par gode fifs!

Den rette mængde luft

Vidste du, at for lidt luft i dækkene giver et forøget brændstofforbrug? Det kan være helt op til 10 %, hvis du kører med for lidt luft i dine dæk. Heldigvis er det nemt at kontrollere – og fylde op. Du finder det korrekte dæktryk i din instruktionsbog – og nogle biler har også cifrene stående på indersiden af tankdækslet.

Bonusinfo: Hvis I kører flere afsted på ferie i samme bil og med meget bagage, kan dæktrykket variere.

Skal du have nye dæk? Kontakt vores værksteder her

Sommer eller vinterdæk?

Har du for vane at køre lidt for længe på vinterdæk? Så kan du fint regne med, at du bruger for meget brændstof, når du kører. Vinterdæk har en større rullemodstand, så når du kører på en tør, lun sommervej, så stiger dit brændstofforbrug også.

Bonusinfo: Elbilernes rækkevidde påvirkes uhyre nemt, når det kommer til dæktryk – her kan det svare sig at vælge dæk med en lav rullemodstand, men også at kontrollere dæktrykket hyppigt.

Her kan du booke tid til hjulskifte

Den hurtige besparelse

Var du klar over, at hastigheden er en af de største ”syndere”, når det kommer til brændstofforbruget? Det er faktisk såre simpelt – og du kan spare 20 % brændstof, hvis du vælger at lette højrefoden en smule fra pedalen, så du kører 110 i stedet for 130 kilometer i timen.

Bonusinfo: En glidende kørsel, hvor du undgår at bremse og accelerere hele tiden, kan også ses på positivt på benzinmåleren!

Overvejer du en plug-in eller elbil? Se vores udvalg her

Det kan koste kassen at bruge boksen

Når en bil designes, så handler det ikke kun om at se godt ud. Det handler også om aerodynamik, som – kort fortalt – spiller en væsentlig rolle, når det kommer til luftmodstand og dermed også forbruget af brændstof. En tagboks ”ødelægger” aerodynamikken kan dermed øge forbruget af brændstof med helt op til 15 %.

Bonusinfo: Pak for alt i verden din tagboks korrekt – og helst med lette ting. De tunge ting bør du have i selve bilen. Og så er den god idé at spænde tingene i tagboksen fast, så de ikke skøjter rundt og giver mulighed for at gøre bilen ustabil.

Kilder: Trafik- og Byggestyrelsen samt Jesper Sørensen fra Bridgestone