Navigation
Icon

Suzuki Ignis - Verdens fedeste MINI SUV

Sig hej til en usædvanlig ny frækkert

 

"Her kommer jeg!" Sådan ville det nok lyde, hvis den nye Suzuki Ignis kunne tale. Designet giver sig højlydt til kende med masser af attitude, kant og udstråling.

Ignis bliver den 3. af de populære SUV-modeller i Suzuki programmet, hvor den kommer ind under Vitara modellen. Her på siden kan du se lidt mere om den spændende nye bil.

En ægte og kompakt mini-SUV

SUV og crossover biltypen er utroligt populær. Og med den nye Ignis viser Suzuki sin store styrke og mere end 50 år lange historie med denne biltype. Med sine funky og frække linjer står Ignis som en ener i klassen, men den er også unik ved at være den første, der er bygget helt fra bunden som en mini-SUV. Og så vil den endda også kunne fås med et nyt og automatisk 4WD system.

Her er stor frihøjde, en dejlig behagelig siddehøjde og et godt udsyn. Med en længde på 3,7 meter og en bredde på 1,7 meter er den utrolig kompakt. Alligevel er der god plads indendøre og i bagagerummet.

Kabinen byder på friske farver og detaljer, og du vil kunne vælge din Ignis i 14 forskellige farvekombinationer - heraf 5 i 2-farvet lakering.

Højt udstyrsniveau og fra 128.000,-

Ignis vil ikke blive tilbudt i en skrabet version uden det mest basale udstyr. Således har indgangsmodellen Club fx aircondition, el-ruder foran, fjernbetjent centrallås og ratbetjent cd-radio med Bluetooth som standard. Og desuden vil Ignis kunne fås med lækkert udstyr som infotainmentsystem med 7" farveskærm, DAB radio og bakkamera, bagsæde med "slide" funktion for bedre ben- eller bagageplads, LED forlygter, nøglefri betjening og kamerabaseret automatisk nødbremsesytem inkl. vognbaneassistent og slingreadvarsel. Så også her er meget at glæde sig til.

Priserne starter ved attraktive 127.990 kroner for en 1.2 Dualjet med 90 hk og Club udstyr, mens Active modellen fås fra 141.990 kroner og topmodellen Adventure fra 159.990 kroner. 

Pressen skrev

De danske motorjournalister har mødt den nye Ignis på et internationalt pressemøde sidst i november måned. Og vi er glade for, at det første indtryk var meget positivt. Se fx FDM's nyhedsartikel, Bilmagasinets første test, motorsiden.dk's grundige gennemgang af bilen og en videotest af Berlingskes motorjournalist

FDM

Se Henrik Drebolts Video test

Motorsiden

Bilmagasinet